De seneste dage er fløjet afsted. Tirsdag overnattede vi igen i Te Anau efter en stille og afslappende dag og fortsatte dagen efter til Queenstown. Tidspunktet for Görans store udfordring på denne tur var kommet; det famøse bungy jump! Vi kørte til Kawarau Bridge lidt udenfor Queenstown. Det var her en dumdristig person for første gang i historien kastede sig ud fra en bro med en snor bundet om fødderne. Det er nu 23 år siden, og nu syntes Göran så, at turen var kommet til ham. Snart stod han med linen om benene, og jeg stod med en grædende Esther og fumlede med kameraet. Han virkede ikke speciel nervøs, da han kastede sig de 43 m ud fra broen. Så sej han er! Han blev samlet op af et par fyre i en båd og kort efter stod en storsmilende Göran ved siden af os. Lettet og glad. Idag har vi været på en vandretur op og ned ad et bjerg ved Queenstown. Esther sad i bærerygsækken og kom med vilde tilråb som en anden kameldriver. Måske var det det langsomme tempo, men hun gav hurtigt op og faldt i søvn. Madpakkerne blev spist på toppen med en formidabel udsigt over bjergene omkring Queenstown. Fantastisk at være i New Zealand!
Nu er Göran i gang med grillen og Esther ligger i barnevognen og sover. Solen skinner og glassene er fyldt med landets egen rødvin. Vi er i Arrowtown, hvor vi i eftermiddag har set resterne af en gammel guldgraverby. I denne by boede kinesere, der var rejst hertil for at finde lykken i form af guld. De blev behandlet meget dårligt af new zealænderne. Efterkommere af kineserne fik så sent som 2002 en officiel undskyldning for den dårlige behandling.
Åh, häftigt med bungy jump. Det har jag också gjort en gång, men nu är det länge sedan och jag tror inte att jag kommer att göra det igen. Men det var en upplevelse och det var det alldeles säkert för Göran också. Fast så mycket som ni upplever nu så får hela familjen sin beskärda del. Det låter som att ni har det riktigt bra!
SvaraRadera