Vi har fået en dreng!

Jeg ved ikke, hvor mange gange vi har fået komplimenter til vores lille dreng, der altså hedder Esther og er 10 måneder. Måske klæder vi Esther lidt drenget, måske er det håret, der til forveksling ligner farens frisure eller også ser hun bare ud som en dreng. Pyt...vi er vældige glade for alle de mange komplimenter, hun/han har fået, og som vi har brugt som indgangen til en samtale. Vi har mødt så mange spændende mennesker her, der har givet os lidt af deres tid. Vi sidder nu i lufthavnen i Christchurch og venter på vores fly. Også lufthavnen er ramt af jordskælvet, men det er heldigvis ikke så slemt. 

De sidste dage i New Zealand har været afslappende. Mandag var vi i Wellington og besøgte den botaniske have, gik i butikker og drak en del kaffe. Tirsdag sejlede vi til Picton, hvor vi ville leje en bil, så vi kunne køre til Christchurch. Det var nu ikke helt så enkelt, som vi havde håbet på. Mange ville ikke leje en bil ud for to dage eller have deres til bil til Christchurch. Til slut lykkedes det os heldigvis at få en bil, men først fra onsdag eftermiddag. Det betød, at vi havde et døgn at lære Picton at kende. Det blev et hyggeligt døgn med endnu mere kaffe, endnu flere is og endnu flere nye bekendtskaber. Onsdag væltede det ned med regn fra tidlig morgenstund. Vi har vist bare haft to regnvejrsdage på hele vores rejse, så vi føler os ret heldige. Vi boede på en campingplads lidt uden for byen, og ejeren af pladsen var så sød at køre os ind til byen, så vi ikke blev helt gennemblødte. Endnu en engel vi har mødt her i New Zealand.

I går kørte vi så til Kaikoura, hvorfra man kan sejle ud og se hvaler. Det må vi dog have til gode til en anden gang, for vi kom først frem om aftenen. Vi spiste aftensmad på en restaurant, hvor vi mødte et nygift par fra Christchurch, der vist var klar til at adoptere Esther. De ville ikke tilbage til Christchurch og overvejede at flytte til Wellington eller til Australien. Tusinde flytter fra Christchurch for tiden. Mange steder har man ikke vand eller strøm, og som de to nygifte sagde, er folk bare blevet trætte af jordskælv. Der var jo også et stort jordskælv i september. Det må være så mærkeligt pludselig at skulle lægge sit liv helt om.

Her til morgen stod vi tidligt op og nød et par timers kørsel til lufthavnen. Endnu engang var det fantastisk natur vi kørte igennem. Også delfiner, der legede i havet, så vi og forsøgte at fange med kameraet. Vi sugede de sidste indtryk til os og snakkede om, hvor anderledes det skal blive at komme hjem til Sverige med kulde og korte dage. Alligevel glæder vi os dog til at komme hjem. Det har været et fantastisk eventyr, vi har været på og som vi kan leve på længe. Tak til jer, som har kigget ind på vores blog. Tak for søde kommentarer, bekymrende tanker ved jordskælvet, for politisk opdatering og tanker i det hele taget. Vi viser gerne billeder frem ved lejlighed. 

Wellington

Jordbävningen i Christchurch är en riktig tragedi med många offer. I dagsläget är 145 människor döda och ytterligare 200 saknas. Vårt plan går från Christchurch på torsdag och det känns olustigt att behöva åka dit. Igår kom vi till Wellington efter en tolv timmar lång tågfärd från Auckland med många fina "scenic views" och en glad konduktör som guidade oss genom resan. Det var ett gammalt, slitet tåg och det skumpade så man nästan blev åksjuk. Ungefär lika mycket som det gör i sängen just nu när Esther och Lisbeth leker hoppleken. Esther klarade resan jättebra och fick betyget "very good traveller" av medresenärerna. Idag har vi kollat in Wellington och besökt NZ:s väldigt fina nationalmuseum Te Papa. Hela utställningen handlar om NZ och den visar bl. a. de naturkrafter som skapat landet en gång i tiden och som verkar än idag. Avdelningen om NZ och dess jordbävningar var speciellt angeläget och det blev känslomässigt starkt när vi fick vara med om en iscensatt jordbävning. För vissa av besökarna rann tårarna. Det är ett stort museum och man kan lätt spendera en eller två dagar där. Vi stannar i Wellington en dag till och tar färjan till Picton på tisdag för att där ta oss vidare med bil till Christchurch. 

Røde numser i sandet

Utroligt så hurtigt vi kan få et rum til at ligne en bombet slagmark. Vi har booket os ind på et hotel i Auckland for et par nætter og fem minutter efter vi kom ind på rummet lå der legetøj, vandrestøvler, vandflasker, mange små plastikposer hevet op af rygsækkene, bleer, opladere til telefon og kamera. Esther fuldendte værket ved at tælle antallet af vådservietter i en pakke. Hun tæller hurtigt! Faktum er, at vi trives ok med lidt rod, og derfor er det nok også meget godt, at vi har rejst rundt med husbil og ikke har skulle pakke alting sammen hver dag. Vi afleverede her til eftermiddag vores husbil. Vi har virkelig nydt den fleksibilitet, vi har fået ved at rejse med et rullende hjem. Det var helt vemodigt at sige farvel til den. Trist var det også at høre, at familien, der ejer firmaet, som vi har lejet bilen ved, har mistet deres hus ved jordskælvet i Christchurch.

I går kørte vi op langs kysten af Coromandelhalvøen. Vi endte ved Hot Water Beach, der som navnet lyder, kan byde på vand med temperaturer over det normale. Det er et termisk område, og man kan ved lavvande grave sig et hul i sandet. Vandet, der kommer op i hullet, er omkring 60 grader varmt. Skønt er det, hvis man blander med lidt koldt vand. Fantastisk sjovt syn at se, hvordan folk med begejstring gravede på liv og løs med deres små, lejede spader. En kvinde sendte en ordentlig sandfuld i hovedet på en anden kvinde, som lå og nød vandet i sit lille hul. Vi deltog selvfølgelig også i festen og fik gravet os et lille hul, som vi kunne ligge og koge i.

Ruttna ägg suger

Vi såg i kväll på TV om dagens jordbävningen i Christchurch. Staden verkar vara ett katastrofområde och borgmästaren talar om den mörkaste dagen i Nya Zeelands historia. Vi befinner oss dock på Nordön i vår lilla husbilsbubbla och har inte märkt av skalvet alls.

I går började vi dagen med att åka till Huka Falls i Taupo, som är ett av Nya Zeelands mest besökta naturattraktion. En enorm mängd vatten blir pressad samman i en smal passage och skapar ett kraftigt, brusande vattenfall. Det flödar vatten till att fylla fem olympiska simbassänger per minut. 

Därefter åkte vi till Wai-O-Tapu, som är ett spektakulärt  termiskt område utanför Rotourora. Det bubblade och rök och vattnet var färjat av olika mineraler som trängt upp i det aktiva området. Ett paradis för alla kemiglada människor. Lukten av ruttna ägg, p.g.a. all svavelväte, låg som en matta över hela området, så har man väderspänning är detta en riskfri plats. På kvällen slog vi läger vid en fantastiskt fin sjö med härligt varmt badvatten. Det blev både natta- och morgondopp. Sen blir det ju inte sämre av att det var en gratis övernattning. 

I dag har vi besökt maoribyn Whakarewarewa i Rotourora. Byn ligger på ett termiskt område och vi fick se en av Nya Zeeland största geysrar. Vi fick se och lära oss lite om maorikulturen. Nu har vi parkerat bilen i Waihi Beach på Coromandelhalvön. Den blir en tur längs med kusten i morgon innan vi åker till Auckland på torsdag. 

På cykeltur blandt vinranker

Igår sagde vi farvel og på gensyn til Sydøen og sejlede godt 3 timer til Wellington på Nordøen. Det er New Zealands hovedstad, men vi venter med at tage denne i nærmere øjesyn til senere på vores rejse. Vi overnattede i en lille by, med det fantastiske navn Paraparaumu. Faktisk lykkedes det os at fare vild i byen, da vi gik aftentur med Esther i barnevognen. Det blev en ret lang tur, uden vi mødte nogen mennesker til at spørge om vej. Er der ingen, der lufter hund her? Paraparaumu er ikke det eneste, vi roder rundt i. Vi kan heller ikke finde rundt i tiden længere. Snakker ind imellem om, hvilken ugedag vi har, og om det er én eller to uger siden, vi var i Queenstown. Sådan er det, at være på ferie!

 Idag kørte vi godt 300 km mod nord til Taupo. Da vi i formiddags gjorde en lille pause for at købe frugt ved vejen, mødte vi en dansker, som arbejder samme sted som Göran. Han blev afsløret på sin grønne Nordea T-shirt. Han kunne tipse os om en fin, naturskøn vej at køre til Taupo. Vi fulgte hans råd, og nød hele køreturen. Generelt får vi mange råd af folk, vi støder ind i, så det er utrolig let at få tiden til at gå. I Marlboroughområdet på Sydøen fik vi gode råd til vingårde, der var spændende at besøge. I fredags lejede vi cykler og cyklede i herligt solskinsvejr rundt til 4 vingårde og smagte deres vine. Forbi den ene grønne vinmark efter den anden. Vi smagte på hvide og røde vine og lækker mad på en af gårdenes restauranter. Hvilken fantastisk dag!

På med solkrämen

I tisdags passade vi på att ta oss en dag på stranden. Väl insmorda och med paraplyet som ett provisoriskt parasoll för Esther lapade vi sol på Nelson Beach. Idag körde vi vidare till Blenheim som ligger i Marlborough. Det är här några av de absolut bästa vita vinerna kommer ifrån och vi hoppas få smaka dessa i morgon, då vi planerar att ta en vintur med cykel mellan alla vingårdar. Peter Jackson, som ju är igång med att spela in Hobbiten, har som hobby att samla på gamla flygplan. Några av hans flygplan från första världskriget finns att beskåda på museet Omaka och hit åkte vi idag. Det var väldigt snyggt gjort och blev en oväntad höjdare. 

Vandretur i Abel Tasman Nationalpark

Igår kom vi forbi Pancake Rocks på vestkysten. Vores morgner her er ikke prægede af stress, så vi nåede ikke at se klipperne ved højvande, hvor vandet slår dramatisk op. Alligevel var det sjovt at se klipperne, der med de mange flade stenlag ovenpå hinanden, ligner stakkevis af pandekager. 

Vi har rundet de 2000 km med vores rullende hjem. Mange af kilometerne er kørt på snoede veje, hvor fartgrænsen er 100 km/t. Jeg tror ikke, der er nogen risiko for, at vi får en fartbøde. Landskabet, vi kører igennem er helt fantastisk. Bjerge og masser af grønne planter og træer, får, frugtplantager, køer, søer, floder, rådyr og enkelte huse og gårde spredt ud langt mellem hinanden. Vi holder mange små pauser, hvor der bliver taget et billede eller to. I aftes kørte vi til en sø, hvor vi overnattede sammen med hundredevis af små irriterende sandfluer. Selvom vi ikke var særlig søde værter, for de fluer der kom indenfor døren, vågnede vi alligevel op med mange små bid. Esther ligner til forveksling en bumseramt teenager.

Idag har vi været på vandretur i Abel Tasman Nationalpark. Vi blev transporteret ud med båd til en bugt, hvor vi så gik nogle timer langs havet. Virkelig skønt og vejret var helt perfekt. Hverken for varmt eller for koldt, og havet var også skønt at bade i. Senere blev vi igen hentet af vandtaxien. Heldigvis trives Esther med mange transportmidler, men speedbåd...hm...det skal hun nok lige vænne sig til!