Vi har fået en dreng!

Jeg ved ikke, hvor mange gange vi har fået komplimenter til vores lille dreng, der altså hedder Esther og er 10 måneder. Måske klæder vi Esther lidt drenget, måske er det håret, der til forveksling ligner farens frisure eller også ser hun bare ud som en dreng. Pyt...vi er vældige glade for alle de mange komplimenter, hun/han har fået, og som vi har brugt som indgangen til en samtale. Vi har mødt så mange spændende mennesker her, der har givet os lidt af deres tid. Vi sidder nu i lufthavnen i Christchurch og venter på vores fly. Også lufthavnen er ramt af jordskælvet, men det er heldigvis ikke så slemt. 

De sidste dage i New Zealand har været afslappende. Mandag var vi i Wellington og besøgte den botaniske have, gik i butikker og drak en del kaffe. Tirsdag sejlede vi til Picton, hvor vi ville leje en bil, så vi kunne køre til Christchurch. Det var nu ikke helt så enkelt, som vi havde håbet på. Mange ville ikke leje en bil ud for to dage eller have deres til bil til Christchurch. Til slut lykkedes det os heldigvis at få en bil, men først fra onsdag eftermiddag. Det betød, at vi havde et døgn at lære Picton at kende. Det blev et hyggeligt døgn med endnu mere kaffe, endnu flere is og endnu flere nye bekendtskaber. Onsdag væltede det ned med regn fra tidlig morgenstund. Vi har vist bare haft to regnvejrsdage på hele vores rejse, så vi føler os ret heldige. Vi boede på en campingplads lidt uden for byen, og ejeren af pladsen var så sød at køre os ind til byen, så vi ikke blev helt gennemblødte. Endnu en engel vi har mødt her i New Zealand.

I går kørte vi så til Kaikoura, hvorfra man kan sejle ud og se hvaler. Det må vi dog have til gode til en anden gang, for vi kom først frem om aftenen. Vi spiste aftensmad på en restaurant, hvor vi mødte et nygift par fra Christchurch, der vist var klar til at adoptere Esther. De ville ikke tilbage til Christchurch og overvejede at flytte til Wellington eller til Australien. Tusinde flytter fra Christchurch for tiden. Mange steder har man ikke vand eller strøm, og som de to nygifte sagde, er folk bare blevet trætte af jordskælv. Der var jo også et stort jordskælv i september. Det må være så mærkeligt pludselig at skulle lægge sit liv helt om.

Her til morgen stod vi tidligt op og nød et par timers kørsel til lufthavnen. Endnu engang var det fantastisk natur vi kørte igennem. Også delfiner, der legede i havet, så vi og forsøgte at fange med kameraet. Vi sugede de sidste indtryk til os og snakkede om, hvor anderledes det skal blive at komme hjem til Sverige med kulde og korte dage. Alligevel glæder vi os dog til at komme hjem. Det har været et fantastisk eventyr, vi har været på og som vi kan leve på længe. Tak til jer, som har kigget ind på vores blog. Tak for søde kommentarer, bekymrende tanker ved jordskælvet, for politisk opdatering og tanker i det hele taget. Vi viser gerne billeder frem ved lejlighed. 

Wellington

Jordbävningen i Christchurch är en riktig tragedi med många offer. I dagsläget är 145 människor döda och ytterligare 200 saknas. Vårt plan går från Christchurch på torsdag och det känns olustigt att behöva åka dit. Igår kom vi till Wellington efter en tolv timmar lång tågfärd från Auckland med många fina "scenic views" och en glad konduktör som guidade oss genom resan. Det var ett gammalt, slitet tåg och det skumpade så man nästan blev åksjuk. Ungefär lika mycket som det gör i sängen just nu när Esther och Lisbeth leker hoppleken. Esther klarade resan jättebra och fick betyget "very good traveller" av medresenärerna. Idag har vi kollat in Wellington och besökt NZ:s väldigt fina nationalmuseum Te Papa. Hela utställningen handlar om NZ och den visar bl. a. de naturkrafter som skapat landet en gång i tiden och som verkar än idag. Avdelningen om NZ och dess jordbävningar var speciellt angeläget och det blev känslomässigt starkt när vi fick vara med om en iscensatt jordbävning. För vissa av besökarna rann tårarna. Det är ett stort museum och man kan lätt spendera en eller två dagar där. Vi stannar i Wellington en dag till och tar färjan till Picton på tisdag för att där ta oss vidare med bil till Christchurch. 

Røde numser i sandet

Utroligt så hurtigt vi kan få et rum til at ligne en bombet slagmark. Vi har booket os ind på et hotel i Auckland for et par nætter og fem minutter efter vi kom ind på rummet lå der legetøj, vandrestøvler, vandflasker, mange små plastikposer hevet op af rygsækkene, bleer, opladere til telefon og kamera. Esther fuldendte værket ved at tælle antallet af vådservietter i en pakke. Hun tæller hurtigt! Faktum er, at vi trives ok med lidt rod, og derfor er det nok også meget godt, at vi har rejst rundt med husbil og ikke har skulle pakke alting sammen hver dag. Vi afleverede her til eftermiddag vores husbil. Vi har virkelig nydt den fleksibilitet, vi har fået ved at rejse med et rullende hjem. Det var helt vemodigt at sige farvel til den. Trist var det også at høre, at familien, der ejer firmaet, som vi har lejet bilen ved, har mistet deres hus ved jordskælvet i Christchurch.

I går kørte vi op langs kysten af Coromandelhalvøen. Vi endte ved Hot Water Beach, der som navnet lyder, kan byde på vand med temperaturer over det normale. Det er et termisk område, og man kan ved lavvande grave sig et hul i sandet. Vandet, der kommer op i hullet, er omkring 60 grader varmt. Skønt er det, hvis man blander med lidt koldt vand. Fantastisk sjovt syn at se, hvordan folk med begejstring gravede på liv og løs med deres små, lejede spader. En kvinde sendte en ordentlig sandfuld i hovedet på en anden kvinde, som lå og nød vandet i sit lille hul. Vi deltog selvfølgelig også i festen og fik gravet os et lille hul, som vi kunne ligge og koge i.

Ruttna ägg suger

Vi såg i kväll på TV om dagens jordbävningen i Christchurch. Staden verkar vara ett katastrofområde och borgmästaren talar om den mörkaste dagen i Nya Zeelands historia. Vi befinner oss dock på Nordön i vår lilla husbilsbubbla och har inte märkt av skalvet alls.

I går började vi dagen med att åka till Huka Falls i Taupo, som är ett av Nya Zeelands mest besökta naturattraktion. En enorm mängd vatten blir pressad samman i en smal passage och skapar ett kraftigt, brusande vattenfall. Det flödar vatten till att fylla fem olympiska simbassänger per minut. 

Därefter åkte vi till Wai-O-Tapu, som är ett spektakulärt  termiskt område utanför Rotourora. Det bubblade och rök och vattnet var färjat av olika mineraler som trängt upp i det aktiva området. Ett paradis för alla kemiglada människor. Lukten av ruttna ägg, p.g.a. all svavelväte, låg som en matta över hela området, så har man väderspänning är detta en riskfri plats. På kvällen slog vi läger vid en fantastiskt fin sjö med härligt varmt badvatten. Det blev både natta- och morgondopp. Sen blir det ju inte sämre av att det var en gratis övernattning. 

I dag har vi besökt maoribyn Whakarewarewa i Rotourora. Byn ligger på ett termiskt område och vi fick se en av Nya Zeeland största geysrar. Vi fick se och lära oss lite om maorikulturen. Nu har vi parkerat bilen i Waihi Beach på Coromandelhalvön. Den blir en tur längs med kusten i morgon innan vi åker till Auckland på torsdag. 

På cykeltur blandt vinranker

Igår sagde vi farvel og på gensyn til Sydøen og sejlede godt 3 timer til Wellington på Nordøen. Det er New Zealands hovedstad, men vi venter med at tage denne i nærmere øjesyn til senere på vores rejse. Vi overnattede i en lille by, med det fantastiske navn Paraparaumu. Faktisk lykkedes det os at fare vild i byen, da vi gik aftentur med Esther i barnevognen. Det blev en ret lang tur, uden vi mødte nogen mennesker til at spørge om vej. Er der ingen, der lufter hund her? Paraparaumu er ikke det eneste, vi roder rundt i. Vi kan heller ikke finde rundt i tiden længere. Snakker ind imellem om, hvilken ugedag vi har, og om det er én eller to uger siden, vi var i Queenstown. Sådan er det, at være på ferie!

 Idag kørte vi godt 300 km mod nord til Taupo. Da vi i formiddags gjorde en lille pause for at købe frugt ved vejen, mødte vi en dansker, som arbejder samme sted som Göran. Han blev afsløret på sin grønne Nordea T-shirt. Han kunne tipse os om en fin, naturskøn vej at køre til Taupo. Vi fulgte hans råd, og nød hele køreturen. Generelt får vi mange råd af folk, vi støder ind i, så det er utrolig let at få tiden til at gå. I Marlboroughområdet på Sydøen fik vi gode råd til vingårde, der var spændende at besøge. I fredags lejede vi cykler og cyklede i herligt solskinsvejr rundt til 4 vingårde og smagte deres vine. Forbi den ene grønne vinmark efter den anden. Vi smagte på hvide og røde vine og lækker mad på en af gårdenes restauranter. Hvilken fantastisk dag!

På med solkrämen

I tisdags passade vi på att ta oss en dag på stranden. Väl insmorda och med paraplyet som ett provisoriskt parasoll för Esther lapade vi sol på Nelson Beach. Idag körde vi vidare till Blenheim som ligger i Marlborough. Det är här några av de absolut bästa vita vinerna kommer ifrån och vi hoppas få smaka dessa i morgon, då vi planerar att ta en vintur med cykel mellan alla vingårdar. Peter Jackson, som ju är igång med att spela in Hobbiten, har som hobby att samla på gamla flygplan. Några av hans flygplan från första världskriget finns att beskåda på museet Omaka och hit åkte vi idag. Det var väldigt snyggt gjort och blev en oväntad höjdare. 

Vandretur i Abel Tasman Nationalpark

Igår kom vi forbi Pancake Rocks på vestkysten. Vores morgner her er ikke prægede af stress, så vi nåede ikke at se klipperne ved højvande, hvor vandet slår dramatisk op. Alligevel var det sjovt at se klipperne, der med de mange flade stenlag ovenpå hinanden, ligner stakkevis af pandekager. 

Vi har rundet de 2000 km med vores rullende hjem. Mange af kilometerne er kørt på snoede veje, hvor fartgrænsen er 100 km/t. Jeg tror ikke, der er nogen risiko for, at vi får en fartbøde. Landskabet, vi kører igennem er helt fantastisk. Bjerge og masser af grønne planter og træer, får, frugtplantager, køer, søer, floder, rådyr og enkelte huse og gårde spredt ud langt mellem hinanden. Vi holder mange små pauser, hvor der bliver taget et billede eller to. I aftes kørte vi til en sø, hvor vi overnattede sammen med hundredevis af små irriterende sandfluer. Selvom vi ikke var særlig søde værter, for de fluer der kom indenfor døren, vågnede vi alligevel op med mange små bid. Esther ligner til forveksling en bumseramt teenager.

Idag har vi været på vandretur i Abel Tasman Nationalpark. Vi blev transporteret ud med båd til en bugt, hvor vi så gik nogle timer langs havet. Virkelig skønt og vejret var helt perfekt. Hverken for varmt eller for koldt, og havet var også skønt at bade i. Senere blev vi igen hentet af vandtaxien. Heldigvis trives Esther med mange transportmidler, men speedbåd...hm...det skal hun nok lige vænne sig til!

Västkusten

Efter en regnig dag har vi nu kommit till Greymouth på västkusten. Esther sover och havet brusar i bakgrunden. Vi har varit runt i husbilen i nästan två veckor och stortrivs med livet på fyra hjul. Även om vi är fullt utrustade använder vi ofta campingens kök när vi lagar mat. Det är rätt kul att se vad folk tillagar för något. Vissa filéar nyfångad fisk och sätter igång ett brödbak, medan andra nöjer sig med några toasts och ett parti UNO. Vi hamnar någonstans mitt emellan. Bilresan idag har varit en tur genom en lummig regnskog, så det var inte helt oväntat att det skulle regna. Vår plan var att vandra ut till Fox-glaciären, men vi fick avbryta detta lilla projekt eftersom stenrasen blev för kraftiga. Glacären är unik eftersom den löper ända ner till regnskogen. 

Bær er godt!

Her sker der ting og sager; Esther har fået sin anden tand og har lært at kravle. Og så har hun fået smag for kirsebær lige som sine forældre. Vi stoppede på vejen til Wanaka og købte nyplukkede bær. Uhm..det var godt! Noget andet godt var vores stop ved en vingård, hvor vi var på en rundvisning og smagte tre af stedet vine.

Op og ned!

De seneste dage er fløjet afsted. Tirsdag overnattede vi igen i Te Anau efter en stille og afslappende dag og fortsatte dagen efter til Queenstown. Tidspunktet for Görans store udfordring på denne tur var kommet; det famøse bungy jump! Vi kørte til Kawarau Bridge lidt udenfor Queenstown. Det var her en dumdristig person for første gang i historien kastede sig ud fra en bro med en snor bundet om fødderne. Det er nu 23 år siden, og nu syntes Göran så, at turen var kommet til ham. Snart stod han med linen om benene, og jeg stod med en grædende Esther og fumlede med kameraet. Han virkede ikke speciel nervøs, da han kastede sig de 43 m ud fra broen. Så sej han er! Han blev samlet op af et par fyre i en båd og kort efter stod en storsmilende Göran ved siden af os. Lettet og glad. 

Idag har vi været på en vandretur op og ned ad et bjerg ved Queenstown. Esther sad i bærerygsækken og kom med vilde tilråb som en anden kameldriver. Måske var det det langsomme tempo, men hun gav hurtigt op og faldt i søvn. Madpakkerne blev spist på toppen med en formidabel udsigt over bjergene omkring Queenstown. Fantastisk at være i New Zealand!

Nu er Göran i gang med grillen og Esther ligger i barnevognen og sover. Solen skinner og glassene er fyldt med landets egen rødvin. Vi er i Arrowtown, hvor vi i eftermiddag har set resterne af en gammel guldgraverby. I denne by boede kinesere, der var rejst hertil for at finde lykken i form af guld. De blev behandlet meget dårligt af new zealænderne. Efterkommere af kineserne fik så sent som 2002 en officiel undskyldning for den dårlige behandling.

Milford Sound

I måndags mötte vi upp med Mads, Marie, Sigrid och Eskil i Milford Sound och tillbringade några timmar tillsammans på en båt i den spektakulära fjorden. Den var verkligen häftig och storslagen med alla sina berg och vattenfall. Vädret var fint och vi hade en härlig tur. Bilresan dit var också en naturupplevelse, även om jag mest fokuserade på bilkörningen och alla kraftiga lutningar och snäva svängar. Det tog 22 år att bygga vägen i det bergiga landskapet från Te Anau till Milford och turen är så nära vandring man kan komma med en bil. Vi är fullt utrustade med toalett, vatten och gasol, vilket betyder att vi inte nödvändigtvis inte måste bo på en campingplats. På vägen hem utnyttjade vi denna möjlighet och slog läger vid en flod. Det ger verkligen en frihetskänsla och är något vi kommer att göra mer framöver. 

Sol og soppende piger

Søndag sagde vi farvel og på gensyn til Queenstown. Vi kørte mod Te Anau, som ligger godt tre timers kørsel derfra. Vi tog den dog med ro og lagde flere pauser ind undervejs. Især den første del af turen var værd en del fotopauser. Vi kørte langs en sø og kombinationen af himmel, flotte bjerge og vand er skønt for øjet og for fotolinsen. Vi holdt en længere pause ved søen, hvor Esther og jeg soppede og Göran sprang i vandet. Frisk som fjeldvand mente han. I Te Anau mødtes vi med Mads og Marie og deres Sigrid på 3 år og Eskil på 7 mdr. Dejligt at se dem igen.

Queenstown

Vi er i Queenstown - byen hvor man kan kaste sig ud i alverdens udfordringer som faldskærm, jetski, riverrafting og bungijump. Vi nøjedes med afslapning på en grøn plet i byen. Egentlig ville vi vente med at opleve byen til senere på vores tur, men vi har alle været mere eller mindre syge det sidste døgns tid, så vi besluttede at blive og slappe af. Det har været en rigtig varm dag med helt blå himmel, så trods opkast og andet ubehag har det været en dejlig dag. Vi bor på en campingplads lidt oppe ad et bjerg med udsigt over sø og bjerge. Lige nu er det aften, og Göran og Esther ligger og sover fuldstændig ubesværet over den megen snak, der er på campingpladsen. Vi trives fint i vores lille hus på fire hjul. Vi roder, men det er vel ikke noget nyt. Især efter vi har fået vores bagage mærker vi, at der er mange ting at komme i skabene. Historien med vores bagage blev noget af en farce. Vi har snakket med alverdens mennesker i telefonen og ingen virkede rigtigt til at tage ansvar. På et tidspunkt ringede en dame og sagde, at vores bagage var kommet. Vi var tæt på lufthavnen i Christchurch og tog derfor derhen, men nej, der kendte de ikke noget til vores tasker. Onsdag besluttede vi os for at køre afsted med husbilen. Vi købte lidt tøj og kørte til Lake Tikapo, hvor vi boede på en campingplads lige ned til søen. Skønt sted.  Her mærkede vi til den venlighed, som new zealænderne er så kendte for. Ejeren af campingpladsen blev så oprevet over at høre om vores bagage, så hun ringede til Auckland lufthavn og fik med en meget myndig stemme dirigeret rundt med en stakkels mand i den anden ende af telefonen. Han begyndte ellers med at sige at vores bagage ikke var i landet, men efter et stykke tid stod han og kiggede på det og lovede at sende det med næste fly til Queenstown. Her til morgen fik vi så vores bagage. Skønt med rent tøj, diverse opladere og grød til Esther.

Christchurch

Sa har vi kommit fram till Christchurch. Vi fick dock ta en tur om Melbourne da vart plan var dubbel- och trippelbokat. Med lite kompensation fran Singapore Airlines blev extraturen overkomlig. Pa vagen tappade vi dessvarre bort vart bagage, sa just nu ar vi latt lastade. Hoppas det kommer fram snart. Vi har hamtat ut var husbil och den ser riktigt bra ut. Esther somnade direkt i sin nya sang och bara det ger toppenbetyg till bilen.

Så er vi på vej!

Fredag den 28.januar var det endelig blevet tid til at begynde vores rejse om på den anden side af jorden. Rygsækkene var pakkede, blomsterne vandet og barnevognen smurt. Vi lagde ud med bybussen til stationen og tog til Kastrup. Snart sad vi i flyet på vej til Frankfurt. Esther virkede til at trives fint med at flyve, og det gjorde vi også. Skønt at være på vej efter et par hektiske pakkedage. I Frankfurt byttede vi til flyet mod Singapore. Vi var heldige at få pladser, hvor Esther kunne ligge i en kurv på væggen foran os. Hun sov en del timer på flyrejsen. Desværre blev en medpassager alvorligt syg, så vi måtte mellemlande i Calcutta. Det endte så sørgeligt, at han døde trods hjælp fra flere læger på flyet. En masse papirer skulle udfyldes, og eftersom sådanne ting tager sin tid i Indien, var vi først på vingerne igen efter fire timer. Istedet for 12 timers rejse blev det således til 16 timer, før vi kunne lande i Singapore. Heldigvis var det en fornøjelse at flyve med Esther. Hun charmede alle omkring sig og fik mange nye venner, ikke mindst en 13 årig australsk pige, som sad ved siden af os. Vi missede vores fly mod Christchurch, men Lufthansa arrangede et hotelværelse og et fly til næste dag. Derfor kan vi nu se frem mod et lille kig på Singapore idag. Det regner her, men varmen har gjort, at vi har fundet sommertøjet frem og nu er klar til at lufte den vinterblege hud.