tisdag 15 februari 2011

Vandretur i Abel Tasman Nationalpark

Igår kom vi forbi Pancake Rocks på vestkysten. Vores morgner her er ikke prægede af stress, så vi nåede ikke at se klipperne ved højvande, hvor vandet slår dramatisk op. Alligevel var det sjovt at se klipperne, der med de mange flade stenlag ovenpå hinanden, ligner stakkevis af pandekager. 
Vi har rundet de 2000 km med vores rullende hjem. Mange af kilometerne er kørt på snoede veje, hvor fartgrænsen er 100 km/t. Jeg tror ikke, der er nogen risiko for, at vi får en fartbøde. Landskabet, vi kører igennem er helt fantastisk. Bjerge og masser af grønne planter og træer, får, frugtplantager, køer, søer, floder, rådyr og enkelte huse og gårde spredt ud langt mellem hinanden. Vi holder mange små pauser, hvor der bliver taget et billede eller to. I aftes kørte vi til en sø, hvor vi overnattede sammen med hundredevis af små irriterende sandfluer. Selvom vi ikke var særlig søde værter, for de fluer der kom indenfor døren, vågnede vi alligevel op med mange små bid. Esther ligner til forveksling en bumseramt teenager.

Idag har vi været på vandretur i Abel Tasman Nationalpark. Vi blev transporteret ud med båd til en bugt, hvor vi så gik nogle timer langs havet. Virkelig skønt og vejret var helt perfekt. Hverken for varmt eller for koldt, og havet var også skønt at bade i. Senere blev vi igen hentet af vandtaxien. Heldigvis trives Esther med mange transportmidler, men speedbåd...hm...det skal hun nok lige vænne sig til!

3 kommentarer:

  1. Härligt härligt!

    Här i Lund blåser det en isande kall vind, på skuggiga ställen ligger det lite snöflingor i små högar och himlen är mer eller mindre grå. Men det går det också. :-)

    SvaraRadera
  2. Härligt med en sådan väderrapport hemifrån. Så kan vi njuta solen ännu mer. :)

    SvaraRadera
  3. Ja, passa på, snart nog är ni tillbaka här. Men då är det ju redan vår i Skåne...

    SvaraRadera